Hundehømhøm – hvad kan den fortælle om hundens helbred?

Uanset om vi kan lide at tale om det eller ej, alle laver lort! Og det gælder naturligvis også vores søde hundevenner. Faktisk er mange ejere ret bekendte med deres bedste vens efterladenskaber, da de er dem, der samler op efter hunden på de daglige ture. Og selvom det føles som en ret utaknemmelig opgave, kan det også give også give værdifuld indsigt i hundens generelle sundhedstilstand.

Konsistens
En normal hundelort skal have en fast konsistens, så du nemt kan samle den op fra jorden, uden at den sidder fast eller noget bliver liggende. Flydende lort betegnes diarre og betyder, at for meget vand går tabt gennem tarmsystemet. Afføringen skal dog heller ikke være stenhård eller være svær for hunden at komme af med. Den skal være nem at ‘mase’ i hømhømposen, når den er samlet op, lidt som dej før man bager et brød.

At hundens afføring kan have varierende konsistens er ikke noget problem, men hvis det fortsætter, skal du være opmærksom.
En ændret konsistens kan skyldes flere ting.

Hård afføring kan skyldes:
Dehydrering eller for lidt væske i løbet af dagen
Fiberfattig kost
Sygdomme som skader i bækkenet eller neurologisk sygdom
Blød afføring kan skyldes:
Bakteriel ubalance i maven
Overfølsomhed eller allergi overfor foderet
At hunden har spist noget, den ikke kan tåle (fx menneskemad eller ben)
Sygdomme som leversygdom eller virusinfektioner

Farve
Der kan være forskel i farven på hundens afføring, afhængig af hvad den har spist i løbet af dagen. Nogle ejere kan gå i panik, hvis afføringen er grøn, men det kan simpelthen skyldes, at Fido har spist græs dagen før. Alle nuancer af brunt er generelt normalt, men unormale farver er:

Hvid. Manglende farve er et alarmsignal og kan indikere problemer med fordøjelsen, som fx lever eller galdeblære. Man bør straks kontakte en dyrlæge.

Rød. Heller ikke små røde pletter er normalt. Der kan være mange årsager til en lille mængde blod i afføringen (parasitinfektioner, problemer med analkirtlerne og rektale polypper), men det er altid en god idé at kontakte dyrlægen.

Sort. Sort, tjæreagtig afføring indikerer en blødning længere oppe i tarmsystemet, måske fra maven. Blodet er blevet ‘fordøjet’ og er derfor gået fra rødt til sort.

Lysegult. Nogle gange kan det betyde leverproblemer, men vi har også engang diagnosticeret en labradorhvalp med ‘overdrevent indtag af gult farvekridt’.

‘Ekstra indhold’.
Nogle gange, når vi samler op efter hunden, finder vi ting, vi ikke har ønsket os, som fx:

Slim. Slim ligner det, det er: Slim eller snot på overfladen af afføringen. Det fortæller os, at der er tale om en betændelsestilstand, og det er et af kendetegnene på ‘colitis’. Colitis er en tyktarmsbetændelse, som mange hunde kommer til at lide af på et tidspunkt.

Orm. I alvorlige tilfælde af orm kan man nogle gange se ormene i afføringen. Hvis de er levende, skal man hurtigt have gang i en ormekur. Hvis ormene er døde, og du netop har givet en kur, kan du se, at medicinen virker, som den skal.

‘Riskorn’. Dele af bændelorm kan nogle gange ses i afføringen. TOP TIP: Hvis din hund har bændelorm, skal du jævnligt tjekke den for lopper, da lopper er bærere af bændelorm.

Lugt
Al hundelort lugter skidt, sådan er det bare! Med det sagt kan det nogle gange lugte ekstra fælt. Hvis hunden får et dårligere foder, lugter det ofte værre, da foderet ikke fordøjes tilstrækkeligt. Som en tommelfingerregel lugter lorten mindre, jo bedre foderet er.

Den ‘perfekte’ lort
Så hvordan skal din bedste vens afføring så se ud? Fast og chokoladebrun uden nogen form for ‘overraskelser’ er det, vi ønsker os. De fleste hunde vil have afføring en eller to gange om dagen, og det skal ikke være svært for dem at komme af med den.

Hvad kan du gøre for at forbedre din hunds afføring?
En sund afføring hænger tæt sammen med hundens generelle sundhed og ikke mindst en sund mave. Ved at give hunden foder af god kvalitet og undgå uhensigtsmæssig mad (fx menneskemad og ben) kommer man langt.

Hvis hunden ofte har løs afføring og problemer med maven, vil den have god gavn af et specialfoder som fx hyperallergic foder fra Profine, Eat Small eller BegBuggy. Det er først og fremmest både præbiotisk og probiotisk og bidrager dermed til en sund tarmflora. Derudover er det fremstillet af førsteklasses, letoptagelige ingredienser, som er nemme for hunden at fordøje.

Hvis din hunds afføring er unormal, er det vigtigt at få hunden diagnosticeret, hvilket normalt kræver en undersøgelse samt en afføringsprøve. I nogle tilfælde vil yderligere tests som fx blodprøver og en mavescanning også være påkrævet. Når man har fundet ud af, hvorfor afføringen er unormal, kan man begynde at behandle problemet.

Kildehenvisning: Dyrlæge LUCY CONNOR

Indkøbskurv